October 2009
3 posts
News from Eklebrika
Tjek hjemmesiden: www.forlageteklebrika.dk, nu er der endelig kommet lidt info på.
Det går godt med salget. De første tyve bøger er langet over disken, og begejstringen herfra er stor. Dejligt at interessen og opbakningen er så stor, som det er tilfældet.
Forlaget har planer om at lave et form for månedsbrev, som skal indeholde noveller, digte, essays, historier, finurligheder og andet lir. Keep...
“meta.ultimatum opus one” af Michael Mørch, kan nu købes via hjemmesiden: forlageteklebrika.dk. Prisen er 49,95 (+ porto (15 kr.) hvis man bor uden for københavn).
Skriv navn, adresse + antal til kontakt@forlageteklebrika.dk, og overfør 49,95 kr til 7704 - 1087412. Husk at skriv dit navn i “besked til modtageren”. Når pengene er modtaget, sendes bogen den efterfølgende...
Så sker det. Fredag den 16/10 udgiver Forlaget Eklebrika bogen “meta.ultimatum opus one - en voyeurs elegi til det moderne menneske” af Michael Mørch. Omslag og layout er lavet af Margretha A. Haahr, med co-layout af Elisabeth Haahr. Bogen bliver solgt fra forlagets hjemmeside forlageteklebrika.dk og koster 49,95 kr.
September 2009
1 post
August 2009
2 posts
meta-news
Der er sket en del i metas univers her de seneste uger, og der følger lige en opdatering her:
Meta.ultimatum som er et kunstorgan (der bl.a. styrer denne side) har stiftet et forlag: Forlaget Eklebrika. Det er en stor tilfredsstillelse at det er lykkes, og vi glæder os vildt meget til at sende nogle spændende titler på gaden. De bliver kort introduceret her: meta.ultimatum opus one blev først...
meta-news
Meta.ultimatum opus one er færdigskrevet her på bloggen, og nu venter der en udgivelse, formentlig i det kommende efterår. Der vil følge flere nyheder og måske endda glimt af projekter, som tiden skrider frem. Tak for kig. Comments kan skrives til mcm_real_madrid@hotmail.com
July 2009
5 posts
meta.ultimatum dag 55
Jeg sprøjter mine indvolde ud i forsvar, og æder min hjerne når jeg finder hjem. En apokalyptisk satisfaktion, glasskår der er hældt ud over mit hjertes guldtæppe, skærer og snitter i hjernens fodballer.
meta.ultimatum dag 54
Mine øjenlåg holdes oppe, som blade på blomster, der med snore fra gartneres overlegne paratviden bekæmper tyngdekraftens manifestationer. En ballon mander sig op, sekundet inden nålen gennemhuller dens hud, som flænses, men ænser ikke dens endeligt.
meta.ultimatum dag 47
En vision der gennemføres, et organisk spejlingsapparat der deler krop og sjæl i vanvittige størrelser. Tager på rov i frugtplantagernes tilsmattede virkelighed, med drømmene som indikator for kulminationens infertilitet. Med hjernens kantiller, smukt formet som højkirkelige glasmosaikker, lægger verdensherrerne sig øde, opsvulmende sentenser der stadigt voksende trænger sig ind, kroket,...
meta.ultimatum dag 43
Batterierne får et skud vitaminer banket ind i hjernebarken af pistolskud fra perspektivmaskinerne. Udtørrede blomster holder vejret, ser dæmonerne vandrer til hobe, let henslængt som lystige fugle på kvist.
meta.ultimatum dag 41
Uendeligt nervøst har månen lagt sig ned, mellem træernes udstrakte arme, som på denne tid af året, gør de ting de egentlig slet ikke kan lide. Væmmeligt snavsede hænder, bevæger sig rundt på min krop, som jeg fuldstændig har glemt billedet af, da mit spejl ikke længere reflekterer virkelighedens holdninger, det ender i basar og kødmarked, som resistente bakterier nyder som et kaffeslapperas, et...
June 2009
11 posts
meta.ultimatum dag 36
Livet er historien om en ung digter, der i frustration over sin manglende anerkendelse, begyndte at tæske løs på nabopigens trætte trompet, der ikke orkede at mande sig op til at spille rene toner, og derfor bare gav los i alle ender og kanter. Penslens hår der pludselig møder modstand fra den væg den vil overmale, går i ringen, tolv omgange, og får sagen afgjort. Hårene der læner sig tilbage, som...
meta.ultimatum dag 34
Verbalkonstruktionernes gå-på-mod tangerer rekorden fra Hiroshima-bombernes eklatante himmelfart med Richter-skalaens buldrende iagttagelse. Vender verdenen sig mod sine egne, går flammerne op i en højere enhed, brænder selve fundamentet for årstidernes skiften.
meta.ultimatum dag 31
Med en økse af fornuft, snitter jeg Øjeblikkets Bestanddele ud i otte lige store slices, en monstrøs handling som selvfølgelig kræver kronen. Med en motor, brummende taktfast til hjertets slag, moser jeg cementen op på landevejens evighed, kørende på dæk fyldt af desperate åndedræt, mærker hvordan det substansløse tæller dobbelt i skæret af det fragmenterede jeg. Sindets imaginære selvopofrelse,...
meddelse fra fronten
Det er med glæde at meta-ultimatum kan offentliggøre, at organet har fået en ekstra doner, nemlig Frk. Elisabeth Agerbo Haahr, som gør meta til en gruppe. Vi ser frem til samarbejdet, og glæder os til at se hvad det kan bringe af spændende projekter…
meta.ultimatum dag 28
Solens stråler kvaser brostenenes kæber, klemmer sig ind mellem liv og død, virker påtrængende afklaret om suspekte forhold, som uforklarligt brydes af længsel og tvivl. Et plasma-kompleks, hvor forførelsens vilkår manifesteres, som et produkt af henfalden lykke. De kunstige kindben smækkes på plads, så synergien afstemmes med forventningens polemiske krav. Trækker du stadig vejret? Et sind der...
meta.ultimatum dag 27
Vandrer med min elskede, på en grøn mark med vårens gennemgribende instanser i fuldt vigør. Marco Polo er for længst draget på flugt, vildnisset har åbnet sine inderste hemmeligheder, og deler igen livslysten ud af sine nådegaver, som ødselt fabulerende skal sende et majestætisk signal til omverdenen om, hvordan tingene falder i hak når bare man ikke kvæles af vinterens gnistrende kulde. To gribbe...
meta.ultimatum dag 23
Jeg er et Belle de Boskoop, faldet milevidt fra stammen på Livets Træ. Knækkede grene ligger strøet udover græsplænen. Antigonisk forvirring, over for den sadomasokistiske tendens til at sælge skødesløst ud af sine aktiver.
meta.ultimatum dag 21
Scenografisk maler kontakter mit liv ud på et stort lærred, alt imens jeg selv forsøger at samle stumperne fra de tusindvis af gennemvandrede hospitalsgange, som eksisterer på hvert gadehjørne i den bevidsthed, som bliver pluralistisk når limningen går op. Scenerne sammenspilles med upræcis crescendo, stemningen flyver af sted på afveje, som kun trækfugle kan gøre det. Man behøver ikke tryllestøv...
meta.ultimatum dag 18
Smadrede forlygter og øjenlåg. Ulykker åbner perspektivet. Bier flyver også mest forsigtigt i uudforsket land. Indsigten afløser nysgerrighed, og de fængede hvide pletter på landkortet, emigrerer til lungerne. Åndedrætsbesvær, skæbnesvanger gurglen med sin eksistens, som om man havde en berettigelse fra en højere myndighed til at lege med den slags. Græshopper lavede sinustoner med bagbenene, det...
meta.ultimatum dag 17
Folk har altid søgt en løsning, en bearbejdelse af den intuition de finder så forkert. Hvad forkert er der ved det? Man søger vel også altid at strække ud efter løb. Kraftpræstationer bliver ikke politisk korrekte fordi de er polemiske. Det eklatant illusoriske er den menneskelige føljeton. Siderne bliver hurtigt læst, genlæst og fortæret med en stædighed, som kun gengives af soldater fra...
meta.ultimatum dag 12
Jeg bliver ofte beskrevet som en mand, der bevidst søger grænsen. Intet kunne være mere absurd. Grænsen rykkede ind i mit skyggeland, længe inden jeg blev født, og jeg har aldrig selv taget et skridt for at komme i dets nærhed. At det med en krybskyttes dristighed, en snigskyttes listighed, fik ramt på mig, skyldes ingenlunde min uopmærksomhed. Min tuberkuløse identitet øger min rigiditet overfor...
May 2009
3 posts
meta.ultimatum dag 3
De fleste medikamenter kan indtages og optages, uden nævneværdig aktivitet for den udsatte. Man skal blot sluge! På samme måde er det med ensomheden. Modsat dette, er stilheden, som skal søges og gennemtygges, for at dens mening kan udfoldes i fuldt flor. Substanser der alle bevæger sig i samme gennemvandrede, nærmest opløste felt, mens resultaterne har vidt varierende, eksistentiel karakter.
meta.ultimatum dag 2
Jeg tror, jeg er et sår, man skal pille i med lange, skarpe negle, og når man så har revet den mugne skorpe af, pibler blodet og livet frem, indtil man får nok, og tørrer det væk med en klud. Livet er små doser, som indtages med kanyle, de gange hvor vi ikke længere formår at drikke det rent.
meta.ultimatum dag 1
Jeg er en skrøbelig persona grata. En valkyrie, uden mytologi, famlende efter eksistensberettigelse mellem Valhal og hver mand. Dette er mit kartotek, som det så ud inden jeg valgte døden.