meta.ultimatum dag 21
Scenografisk maler kontakter mit liv ud på et stort lærred, alt imens jeg selv forsøger at samle stumperne fra de tusindvis af gennemvandrede hospitalsgange, som eksisterer på hvert gadehjørne i den bevidsthed, som bliver pluralistisk når limningen går op. Scenerne sammenspilles med upræcis crescendo, stemningen flyver af sted på afveje, som kun trækfugle kan gøre det. Man behøver ikke tryllestøv til at afsløre, at mennesket altid har været bange for en holdning.
