meta.ultimatum dag 36
Livet er historien om en ung digter, der i frustration over sin manglende anerkendelse, begyndte at tæske løs på nabopigens trætte trompet, der ikke orkede at mande sig op til at spille rene toner, og derfor bare gav los i alle ender og kanter. Penslens hår der pludselig møder modstand fra den væg den vil overmale, går i ringen, tolv omgange, og får sagen afgjort. Hårene der læner sig tilbage, som en flitsbue i fuld vigør, og pludselig skyder frem med himlens palet som sit åndedræt, så selv Berlinmuren lærer hvad det vil sige, at falde baglæns ind i i går.
